Benutzer:Concord/Rechtsabrechnung (Retsopgøret)
| Datei:UnderCon icon.svg Dieser Artikel (Rechtsabrechnung (Retsopgøret)) ist im Entstehen begriffen und noch nicht Bestandteil der freien Enzyklopädie Wikipedia. | |
Wenn du dies liest:
|
Wenn du diesen Artikel überarbeitest:
|
Retsopgøret er betegnelsen på de især strafferetlige sager, der førtes mod personer, som under besættelsen havde samarbejdet med tyske myndigheder.
Retsopgørets grundlag var straffelovstillægget, som var udarbejdet i besættelsens sidste år og blev vedtaget kort efter befrielsen. Straffelovstillægget kriminaliserede handlinger, der havde fundet sted efter den 29. august 1943, hvilket blev et af de alvorligste kritikpunkter mod loven, idet det blev gjort gældende, at love med tilbagevirkende kraft strider mod en retsstats principper.
Anklagede efter straffelovstillægget var især personer, der havde deltaget i tysk krigstjeneste eller havde haft utilbørligt økonomisk samarbejde med besættelsesmagten (de såkaldte værnemagere).
101 mænd og to kvinder blev efter krigen dømt til døden ved byretterne for landsforræderi under den tyske besættelse af Danmark. Heraf blev de 78 domme stadfæstede af både Østre/Vestre Landsret og Højesteret. De 46 domme blev eksekverede, mens 30 mænd og de to kvinder blev benådet af justitsministeren og fik ændret deres straf til livsvarigt fængsel.
Af de 32, der afsonede livsvarigt fængsel, blev den sidste løsladt i 1956. Alle de udenlandske statsborgere, der var blevet dødsdømt, blev benådet, så det var kun danske statsborgere, som blev henrettet.
De to kvinder, der blev dødsdømt var Grethe Bartram og Anna Lund Lorentzen. Begge straffe blev ændret til livsvarigt fængsel og begge blev løsladt i 1956.
Liste over henrettede
Henvisninger
Kilder
- Nina Bisgaard, Kvinder i Modstandskampen, Tiderne Skifter, København, 1986. ISBN 87-7445-284-3.
- Frank Bøgh, De dødsdømte, People's Press, København, 2011. ISBN 978-87-7108-162-6.
- Ditlev Tamm, Retsopgøret efter besættelsen, 1984.
- Lars Thorup, Opgør og udrensning. En analyse af retsopgørets baggrund og forløb i tidsskriftet "Historievidenskab" nr. 18 – 19, s. 13 – 104, 1980.
- Straffelovstillægget
== Litteratur ==
* [[Ditlev Tamm]], ''Retsopgøret efter besættelsen'', 1984.
* [[Henrik Skov Kristensen]], ''Straffelejren. Fårhus, landssvigerne og retsopgøret'', Nyt Nordisk Forlag 2011.
{{Retsopgøret efter 2. verdenskrig}}
[[Kategori:Retsopgøret efter besættelsen| ]]
[[Kategori:Danmark under 2. verdenskrig]]
- ↑ Politiken 1946-01-06 Fl. Helweg-Larsen henrettet i Gaar - Den første Dødsdom fuldbyrdet
- ↑ Politiken 1946-07-02 Marokko Jensen henrettet
- ↑ Politiken 1946-10-09 Eksekveret Dødsdom - Gestapomanden Frants Erik Toft
- ↑ Politiken 1947-08-03 Dødsdom fuldbyrdet
- ↑ a b Politiken 1949-06-26 To henrettelser - Dødsdommene over kaptajn K. B. Martinsen og sagfører Jakob Holm fuldbyrdet i gaar
- ↑ Politiken 1950-07-21 Birkedal Hansen henrettet - To dødsdømte terrorister benaadet
.jpg){kind=link}